Generelt

•   Pas på med din underskrift
 
Du skal kun skrive under én gang, nemlig når du skriver under på din lejekontrakt. Hvis du senere bliver mødt med krav om underskrift, er det sjældent til din fordel. Ofte ønsker udlejeren at fravige lejelovens regler, som er til for at beskytte dig som lejer.

•   Henvendelse til din udlejer bør altid ske skriftligt
 
På den måde sikrer du dig bevis for jeres aftaler, som kan være af afgørende betydning senere.

•   Beviser og dokumentation
 
Da der nemt kan opstå tvivl om lejlighedens stand ved ind- og udflytning, er det altid en god idé at sikre sig bevismateriale i form af vidner eller billeddokumentation. De kan blive afgørende i en senere sag.

•   Vær på forkant med situationen
 
Ønsker du at kende din retsstilling som lejer, så meld dig ind i LLO - Århus Lejerforening. Vi anbefaler, at du melder dig ind i god tid, idet vi da bedre kan hjælpe dig. Du kan melde dig ind her.
Århus Lejerforening | Lille Torv 4, 2.sal, 8000 Århus C  | Tlf.: 87421500